Du har ingen produkter i din kurv.

top

Organisationen omkring Tigerens Rede

Tigerens Rede Aps

Tigerens Redes meditations- og undervisningsbygning samt en privat bolig ejes af anpartsselskabet Tigerens Rede ApS, som har over 100 anpartshavere. Det blev stiftet i 1999 og i forbindelse med udbygningen i 2009-10 øgedes anpartskapitalen.

Al finansiering af byggeri og miljøtiltag kunne således ske uden belåning i bank eller kreditforening. Det betyder at ApS’et næsten er gældfrit med en sund og solid økonomi, og det at eje anparter er både en økonomisk investering og en investering i fremtiden og spiritualiteten.

I 2022 blev det besluttet at udvide anpartskapitalen for at købe en grund på nordsiden af den nuværende matrikel. I forbindelse med handlen, blev anpartskapitalen yderligere udvidet, og der er idag ca. 150 anpartshavere.

Enhver kan eje anparter i Tigerens Rede ApS, men de fleste anparter er ejet af personer, som har en tilknytning til stedet.

Kursusvirksomhed

Tigerens Rede Aps udlejer bygningerne til Anne Sophie og hendes kursusvirksomhed.

Markforeningen

Marken og Urtehaven ejes og drives af Markforeningen ved Tigerens Rede, og blev dannet i 1993. Markforeningen er økonomisk uafhængig af kursusvirksomheden Tigerens Rede og Tigerens Redes ApS og drives af medlemmerne, som betaler et mindre årligt kontingent. Alle som deltager i Anne Sophies undervisning på Tigerens Rede kan blive medlem af Markforeningen og dermed få mulighed for også at høste grøntsager, bær og blomster.

Søjleskoven ApS

Søjleskoven ApS blev stiftet 1. november 2013. Ejerkredsen består af godt 80 anpartshavere fra hele landet, der tilsammen har købt 168 anparter á 5.000 kr.