Dynamisk Energibevidsthed II
24.- 27. april 2025
Dynamisk Energibevidsthed giver mulighed for på en direkte og dybtgående måde at erfare og arbejde med energi, proces, meditation og bevidsthed. Du arbejder med det som ER lige nu, med dine potentialer og udfordringer, og du får inspiration til det næste skridt i din proces. Det forudsætter både parathed og selvansvarlighed.
Undervisningen er bygget op omkring sessioner af 1½ times varighed. En session kan beskrives som en dynamisk meditation. Den understøttes af høj musik af forskellig art, og du bygger energi op og aktiverer dit energisystem gennem bevægelse, lyd, dans, meditation m.m.
Når dagen er slut, mediterer Anne Sophie på hver enkelt af dagens sessioner. Dette resulterer den følgende dag i samtale, individuel vejledning og en individuelt tilpasset meditation. Samtalen foregår i plenum. På denne måde sikres det, at hver deltager får tilbagemelding svarende til sin proces og erfaring. Herved får du et usædvanligt præcist og dynamisk afsæt for udviklingsprocessen, uanset om du er nybegynder eller meget erfaren.
Undervisningen indeholder også foredrag og meditationer.
Der er reserveret pladser til nye deltagere på alle holdene, og vi lægger stor vægt på at hjælpe nye til rette. Der er introduktion til undervisningen første dag kl. 9.20, og du får tilbud om at arbejde sammen med erfarne deltagere. Alle hold er enkeltstående, så det er muligt at starte på et hvilket som helst hold i løbet af året.
Er Dynamisk Energibevidsthed din første undervisning hos Anne Sophie, skal du sende et introduktionsbrev med foto. Op til din første undervisning er du desuden meget velkommen til at sende en rapport. Kommer du på Dynamisk Energibevidsthed igen, skal du sende en kort rapport på 1 – 2 siders længde, som skal være på Anne Sophies mail senest mandag morgen kl. 07.00 i den uge, hvor undervisningen starter. Email: annesophie@tigerensrede.dk
Se også: Til nye deltagere i undervisningen
Vend tilbage til undervisningsoversigten her
Praktiske informationer
PRAKTISKE INFORMATIONER
Undervisningen begynder kl. 10.00 og slutter kl. 17.15, sidste dag dog ca. kl. 15.30.
Dynamisk Energibevidsthed, 4 dage
Deltagerantal: 27 sessionspladser med tilbagemelding
Desuden deltager et antal mediterende i undervisningen.
Undervisningsassistent er Jukas Killemose.
Anne Sophie
Anne Sophies undervisning kan beskrives som en kilde, hvorfra hun formidler gennem sit levende sprog, sin meditation og sin tilstedeværelse.
Der er kun et sted, vi kan være sammen, når vi er i det æteriske, og det er i nuet.
ANNE SOPHIE
Spirituel lærer & Forfatter