No products in the cart.

top

Ungecamp – Hjerterum og Urkraft

Ungecamp – Hjerterum og Urkraft

Ønsker du mere krop, kraft, nærvær og hjerterum i din hverdag? Så hop med på Ungecamp 2024!

Er du i gang med at udfolde dit liv med alt, hvad det indebærer af valg og fravalg, afklaring af behov og følelser, mereværd og mindreværd samt kærlighed og seksualitet? Og er du mellem 18 og 30 år, så er dette måske noget for dig!

Ungecamp på meditationscenteret Tigerens Rede er en dynamisk blanding af meditation og fordybelse samt mere ekspressive øvelser, hvor du arbejder med krop, kraft og udtryk. Der vil også være korte oplæg samt refleksion og snak i små grupper. Der er plads til dig, uanset hvor ny eller erfaren du er ud i selvudvikling og meditation.

Målet er at få en meningsfuld og sjov weekend sammen med mennesker, hvor der er plads til både hjerterum og urkraft. Vores erfaring er, at en øget kontakt til de ressourcer gør det nemmere at stå i hverdagens kompleksitet og hjælper til lettere at finde retning i livet.

Som undervisere er vi trænede i at skabe en tryg ramme for både den enkelte deltager og for de processer, der sker i en gruppe. Samtidig er der tid til hygge, fællesspisning, bålaften og socialt samvær.

Campen er for alle mellem 18 og 30 år – du skal blot have lyst til at mødes med andre mennesker med samme interesse.

Hvorfor vælge Ungecamp på Tigerens Rede?

Siden 2016 er der afholdt årlige Ungecamps på Tigerens Rede. Tidligere deltagere har fremhævet gode fællesskabsoplevelser, nye erfaringer af egen kraft og styrke samt værdien af at få redskaber til at finde ind i mere ro og centrering i en travl hverdag.

I undervisningen på campen tager vi udgangspunkt i hjerterum & urkraft som to menneskelige kvaliteter, der tilsammen gør, at vi står stærkt i livet med dets glæder og udfordringer. Vi kombinerer det kropslige – både det blide og kraftfulde – med meditation og fordybelse. Den kombination er essensen af undervisningen og noget af dét, der efter vores mening kan være en rigtig god hjælp til at komme til stede i livet på en mere autentisk måde.

Overnatning

Du kan overnatte gratis i eget medbragt telt i skønne omgivelser, eller du kan leje et værelse hos private i byen for 100 – 150 kr. pr. overnatning. Der kan også i begrænset omfang overnattes på to mands-værelse på Tigerens Rede for 100 kr./overnatning.

Forplejning

Der serveres enkel vegetarisk og økologisk mad til aftensmad fredag og lørdag samt snacks, kage, kaffe og te i løbet af weekenden. Morgenmad og frokost skal du selv medbringe til både lørdag og søndag. Der er køleskabe samt køkken til rådighed for tilberedning af mad.

Praktiske oplysninger:

Tid: 28. juni kl. 17:00 (ankomst fra kl. 15:30) til 30. juni kl. 15:00

Sted: Tigerens Rede, Vestervej 4, 8751 Gedved

Pris: 1600,- (heraf 200,- til fællesmåltider)

20% rabat på kursusprisen for medlemmer af Hjerterum i Aarhus (i alt 1320,-)

Betaling: Bankoverførsel til  reg. 2570 konto 0570 825 666 eller mobilepay til 3045 6924. Husk at skrive “Ungecamp” og navn ved betalingen.

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl, om campen er noget for dig, så kontakt én af os for en snak: 

Ditte: tlf. 23430590 / Ditte@tigerekspressen.dk

Manja: tlf. 30456924 / Manja@tigerekspressen.dk

SKU: 24987 Categories: -