På Tigerens Rede arbejder vi med at holde op med at lave en splittelse mellem spiritualitet og det almindelige liv med alt hvad det indeholder – sex, børn, familie etc. På Tigerens Rede er det desuden muligt at arbejde med den kompensatoriske karma og komme ind i progressiv karma. I mit tilfælde har det at stifte familie og få mand og børn ”ind under huden”, været et afgørende skridt i forhold til at få afdækket, bearbejdet og forhåbentligt afsluttet et stykke af min kompensatoriske karma, som handler om klosterlivets bagside, det vi på Tigerens Rede kalder klosterkarmaen.

Jeg har været tilknyttet Tigerens Rede, siden jeg var 21 år gammel (1999), og min proces gik i flere år rigtigt godt og var rettet mod fremtiden, indtil det blev mere og mere tydeligt, at der var aspekter af mit liv, som jeg undgik at tage ansvar for. Det handlede om instinkter, animus og seksualitet. Jeg skulle have dette problem skåret ud i pap, før jeg i 2003 tog mig gevaldigt sammen og fik tiltrukket en god mand at være sammen med. I dag bor vi sammen og har to børn. Perioden, fra jeg blev gravid første gang og indtil i dag, har været en lang konfrontation med min bagside og de aspekter af livet, som jeg havde geret. Det har ikke været nemt, men det har været lærerigt.

De erfaringer jeg har gjort kan beskrives udfra to vinkler: 1) Børn er ingen hindring for spirituel proces og 2) ydmyghed overfor familieprojektets omfang og omkostninger. Da de to vinkler på sin vis er modsatrettede, har min proces også handlet om at finde en balance mellem de to synspunkter.

Børn ingen hindring
Kort efter mit første barns fødsel var jeg i september 2004 på et kursus i Dynamisk Energibevidsthed, hvor en skygge på kvinden fyldte i min session. Skyggen handlede om, at fordi kvinden er skabt til at føde børn, og traditionelt set også er den, der tager sig af børnene, er hun dårligere egnet til spirituelt arbejde. Blandt andet derfor har kvinden i mange, mange århundreder rangeret under manden i den spirituelle rangorden, og hun har ikke haft i samme grad som manden haft mulighed for at modtage avanceret spirituel undervisning. Det er en skygge, som både mænd og kvinder kaster på kvinden. Kvinden gør det bl.a. ved, at hun lader børn og familie komme i vejen for den spirituelle proces. Men sådan behøver det ikke være længere. Opgaven i dag er en holdning, der hedder: Børn ingen hindring for spirituel proces!

Denne holdning har jeg forsøgt at tage med mig, og den er også kommet til sin ret langt hen ad vejen. Graviditet, fødsel, familieliv og tantra har på sin vis sat turbo på min proces, fordi der er kommet spot på skidt i de energimæssige kroge, som jeg ellers behændigt havde sneget mig udenom i årene inden.

Fødslen kastede lys på vanskelig karma
På Dynamisk Energibevidsthed i efteråret 2004, nogle måneder efter min første fødsel, arbejdede jeg med at fødslen sprængte hul igennem en klippe, jeg havde under mig, og bragte mig ned i kontakt med et vanskeligt karmisk sceneri. Jeg begår den fejl ikke at ville se på de destruktive ting, men i stedet forsøge at idealisere og hæve mig over dem. Min egen oplevelse i sessionen var, at dette resulterede i inflation og fald, og i at jeg ikke længere var en del af det gode selskab. De tendenser, jeg har i dette liv til at have lettere ved at gå op ad i energisystemet end ned, udspringer bl.a. fra denne hændelse og fra de følgende livs asketiske karakter, hvor jeg har styret udenom konfrontation med det vandrette og den nederste del af energisystemet.

Fra den karmiske historie kunne jeg endvidere trække paralleller til de vanskeligheder, som jeg arbejdede med i mit familieliv. Den pegede på min tendens til at ville hæve mig over det almindelige liv og dets besværligheder, hvilket skabte problemer mellem min mand og mig, som bestod i, at jeg projicerede de vandrette og jegmæssige ting over på ham, og at jeg stod for det spirituelle og procesmæssige. Det betød, at det var svært for os at mødes på et dybere plan, for jeg følte mig mere værd og hævet over ham. Det betød også, at det var vanskeligt for os at snakke spirituel proces, for jeg synes ligesom, jeg var bedre end ham, og at han ikke helt forstod sig på proces, hvilket ikke var sandt.

Den hovmodige nonne
Samarbejdet med min mand omkring børn og tantra var generelt provokerende for mig og kastede lys på min bagside. Et år senere, i december 2005, kom en hovmodig nonne op til overfladen. Den hovmodige nonne er selvfølgelig en karmisk figur, men også et billede på hvordan jeg i vores nutidige hverdag svækkede polariteten imellem min mand og mig gennem hovmodighed, kontrol og uintegreret vrede.

Arbejdet med at konfrontere den hovmodige nonne udfoldede sig som oftest i tantraen, hvor jeg var så afsindigt vred på mænd og sex, at jeg havde lyst til at slå ihjel. Jeg ”nøjedes” dog med at slå og sparke. Jeg oplevede lidelsen ved ikke at kunne bringe min essens og spiritualitet med ind i seksualiteten. Jeg er i dag meget taknemmelig for, at min mand stillede op til at gå igennem den fase sammen med mig.

Løsningen på arbejdet med den hovmodige nonne kom på et kursus, hvor der skete en healing af mit kronechakra. Healingen afbilledede sig i form af en fortælling om en hovmodig nonne, der lod sig spise af en sneleopard, hvilken betød en forening med sneleoparden og en befrielse af nonnens sjæl. Min proces siden har overordnet set handlet om at grounde dette måltid og lade den hovmodige nonne dø.

I foråret 2006 arbejdede jeg med at forlade nonnestrukturen ved at lade det forældede spirituelle udtryk synke i grus bag mig. Dette udviklede sig til, at jeg nogle måneder efter skulle meditere på at hele den gamle verden, med dertilhørende gamle måder at være familie på, gamle måder at håndtere spiritualitet på og være mand og kvinde på smuldrede, brændte og faldt sammen bag mig.

I slutningen af min graviditet med mit andet barn, begyndte den kompensatoriske karma omkring hovmodighed at rinde ud. Det gav en lettelse i mit hjerte og en frihed i krone, som betød en åbning ind i det, vi på Tigerens Rede kalder den avancerede meditation. Jeg tænkte yes!, børn er virkelig ingen hindring for spirituel proces. Fødsel og familieliv har været med til at fremprovokere et møde med et stykke kompensatorisk karma og hjulpet mig godt igennem det. Den sommer var en meget intens og meditativ tid.

Ydmyghed
Jeg forestillede mig at kunne fortsætte det gode procesarbejde umiddelbart efter fødslen af mit andet barn i august 2006, men denne iver var med til, at jeg ubevidst forsøgte at hæve mig over den fysiske og psykiske sårbarhed en fødsel medfører, for ikke at tale om det arbejde to små børn kræver. Jeg måtte på kursus, før jeg blev opmærksom på, hvor sårbar jeg egentlig var, og den følgende tid handlede om at stå ved min sårbarhed og få den hjælp og omsorg fra min mand, som jeg havde så meget brug for. Arbejdet med sårbarhed havde den sidegevinst, at mit forhold til min mand blev mere hengivent og åbent.

Den første vinter med to børn blev en hård tid både praktisk og energimæssigt. Jeg havde ikke meget overskud, og det var som om mine to børn spiste af mit hjerte. I denne tid blev jeg opmærksom på, hvor krævende det er at have en familie. Hvor meget man investerer ved at sætte et barn til verden. Man giver noget af sig selv, og selv om det kommer tilbage i form af kærlighed og meningsfyldt samvær, så har man i en periode mindre energi at gøre med i forhold til proces og omgangen med andre mennesker. Det har været vigtigt for mig at lære noget om ydmyghed overfor den store opgave, det er at stifte familie. Der er nogle omkostninger, og det ville være hovmodigt af mig at tro, at man kan hæve sig over dem.

På kursus i december 2006 kom der et billede ind af min familie 6 år ude i fremtiden. Stemningen i billedet bar præg af fred, livets strømmen og det velsignede liv. Billedet dukkede formentlig op for at opmuntre mig i den krævende fase, men i stedet for at blive opmuntret, blev jeg tung og deprimeret, og jeg følte mig afmægtig og udenfor det gode selskab. Skulle der gå seks år før jeg kom ordentligt på banen igen? Den nødvendige ydmyghed kammede over i en destruktiv tendens til at have ondt af mig selv og se tungere på omstændighederne end godt var.

Balance
På Dynamisk Energibevidsthed i foråret 2007 får vi slået helt fast, at beslutningen om at stifte familie er et udfordrende valg i forhold til min karma. Det er første gang i min karmiske karriere, at jeg springer ud i et sådan projekt, og det føles derfor som om, jeg går imod noget i mig selv. Familielivet genererer ikke libido for mig, det gør procesarbejde derimod.

Efter tilbagemeldingen svingede jeg mellem afmagt og vrede. Når afmagten havde overtaget, tænkte jeg, at jeg måtte indrette mit liv, så familien fyldte så lidt som muligt og procesarbejde så meget som muligt. Når jeg var i vreden, tænkte jeg, at jeg sgu ikke ville ligge under for min forbandede klosterkarma, og at familieliv og proces da måtte kunne hænge sammen og generere libido i en skøn pærevælling. Heldigvis var det vreden, der fik ret, og i 2. session på kurset brugte jeg min aggression til at smide rundt med tunge ting (i energimæssig forstand), hvilket havde som funktion at sige ”nu vil jeg ikke længere være offer for den begrænsning, min karma har lagt ned over mig!”

Beslutningen om, at nu skulle det være slut, har lettet stemningen omkring og min holdning til familielivet. Opgaven er hele tiden at være vågen og slå hårdt ned, når afmagten sniger sig ind. Jeg har fået det sjovere, og der er en bedre og mere realistisk balance mellem de to læreprocesser: Børn ingen hindring for spirituel proces og ydmyghed overfor familielivets omkostninger.

Jeg står nu et sted, hvor meget af min energi går på at være en familie, men jeg gør det udfra et nyt sted. Polariteten og den seksuelle energi mellem min mand og mig er styrket efter opgøret med den hovmodige nonne. Hverdagsliv, libido og spirituel proces er ikke længere byer på hvert sit kontinent. De nærmer sig hinanden, og på gode dage går de op i en højere enhed.

Dorte, juli 2007